Grundspillet er slut – Sådan er grupperne fordelt

Superligaens Grundspil anno 2017/18 sluttede i går, da AGF spillede 0-0 mod AaB på Ceres Park. Det er tid til at gøre status over slutspillet i 2018.

Det blev til endnu et clean sheet, og endnu en kamp uden 'GF-scoringer, da AGF havde besøg af AaB i gårsdagens 0-0'er på Ceres Park.

Det var dog på mange måder en underholdende kamp, på lægterne og på banen, og især Martin Pusic havde chancerne for at afgøre kampen til AGFs fordel. Det endte dog uden scoringer, og dermed måtte AGF nøjes med et enkelt point, mens AaB sikrede sig deres plads i Top 6.

Alle holdene har nu spillet 26 kampe i Superligaen, og det betyder, at vi skal have ligaen delt over i tre forskellige grupper.

De tre slutsspilsgrupper ser således ud:

 Grafik: Superliga.dk

 

Ny Superliga og DBU Pokalturnering fra 2019?

Vi er blot i gang med den anden sæson af Superligaen med den nye ligastruktur, men meget tyder allerede på, at den bliver taget op til genovervejelse fra sæsonen 2019.

Iflg. oplysninger hos EB.dk, er planer om en ny ligastruktur, med kun 12 Superliga-hold og en ny slutspilsstruktur, allerede langt fremme i processen.  I den nye struktur vil ligaen blive delt efter 22 runder, hvorefter rækken inddeles i to slutspil. Det vil også betyde et lavere antal kampe for hvert hold i sæsonen.

Gruppespil i DBU Pokalen

Ydermere tales der angiveligt om at pille ved DBU Pokalen klassiske format, så der ikke længere er knock-out kampe fra dag 1.

I stedet skal formodentligt indføres et gruppespil, som man eksempelvis har indført i Sverige med succes. Dette tiltag skal være for at højne interessen for Pokalturneringen i Danmark.

Direktøren fra divisionsforeningen, Claus Thomsen, vil ikke forholde sig til spekulationerne omkring en ny ligastruktur, og holder fast i, at man evaluerer på det efter sæsonen.

”Vi har længe meldt ud, at vi ville evaluere strukturen denne sommer. Det vil ikke være rimeligt, hvis jeg begyndte at foregribe, hvad den evaluering kommer til at indeholde”, lyder det fra Claus Thomsen til EB.dk

Hvad er dine tanker omkring den nuværende Superliga-struktur og de potentielle ændringer i vente?