Alex Gersbach (foto: AGF.dk)

Gersbach dropper Australien for Ærø

Alex Gersbachs navn var på blokken hos den australske U23-landstræner, da han udtog The Young Socceroos' hold til to testkampe mod New Zealand, men den 22-årige venstre back har nu meldt afbud til landsholdet til fordel for AGF og pokalkampen mod Marstal/Rise på Ærø onsdag d. 11. september.

"Jeg talte med landstræneren og vi besluttede, at det var bedre for mig at blive her og spille pokalkampen fordi jeg endnu ikke har optrådt for AGF. Han er glad på mine vegne for, at jeg får spilletid her i stedet for at jeg skulle rejse rundt om jorden. Jeg er glad for, at han har forståelse for min situation", siger Alex Gersbach i et større interview med Stiften.dk.

Alex Gersbach har endnu ikke fået debut for AGF, men det får han altså efter alt at dømme i DBU Pokalens 2. runde i morgen.