Daniel Thøgersen, AGF

Daniel Thøgersen skal lejes ud til Næstved

Som tidligere beskrevet i dag har AGF haft planer om at udleje Daniel Thøgersen, og iflg. Næstved Boldklub bliver det de grønne fra Sjælland som snupper Thøgersen i resten af 2019.

Næstved Boldklub skriver på klubbens Facebook side:

"Thøgersen er et stort talent, som er blevet tredjevalg på venstre back i AGF i dette transfervindue. Det gav os derfor muligheden for at lave en aftale med AGF, så Daniel kommer tættere på spilletid og vi får styrket truppen resten af dette år", siger Næstved-sportschef Peter Dinesen til klubbens hjemmeside.

I AGF er lejeaftalen nu også blevet bekræftet:

"På det stadie han befinder sig på nu er det en god mulighed for Daniel, at komme til en stærk klub i NordicBet Ligaen. Næstved har været ivrig for at få Daniel og de ser ham som en god tilføjelse til deres trup. Daniel får mulighed for at spille mere nu - og det i en konkurrencedygtig og hård liga. Jeg tror det bliver rigtigt godt for Thøger og hans udvikling at prøve sig af med regelmæssig seniorfodbold", siger sportschef i AGF, Peter Christiansen til AGF.dk.

Daniel Thøgersen glæder sig også til mere spilletid, hvilket du kan læse mere om her på AGF.dk.