AGFs kampprogram i efteråret 2019 er nu på plads
3. september 2019 - 20:35 af ksdh@ksdh.dk
AGFs Superliga-kampprogram for den resterende del af efteråret 2019 er nu på plads, og her venter der os 12 Superliga-kampe inden klubberne går på vinterferie i midten af december.
AGF har i de første otte spillerunder spillet tre hjemmekampe og fem udekampe, så der venter os heldigvis lidt flere hjemmekampe på Ceres Park, inden vi går på vinterferie. I de kommende 12 spillerunder i Superligaen er AGF kun en del af mandagskampen i Superligaen én gang, nemlig hjemme mod FC København d. 28. oktober. Herudover har vi én fredagskamp (ude mod OB) og 10 søndagskampe.
Et af højdepunkterne bliver selvfølgelig derbyet ude mod Randers søndag d. 6. oktober, men vi kan også glæde os til søndag d. 24. november, hvor Brøndby gæster Ceres Park. Efteråret rundes af med et brag af en away i Herning mod FC Midtjylland søndag d. 15. december.
Få overblik over AGFs kampprogram i efteråret 2019, og se datoer og spilletidspunkter for alle kampene her:
Dato & Tidspunkt | Kamp |
Søndag 15.9 - 12.00 | AGF - AaB |
Fredag 20.9 - 19.00 | OB - AGF |
Søndag 29.9 - 12.00 | AGF - FC Nordsjælland |
Søndag 6.10 - 16.00 | Randers FC - AGF |
Søndag 20.10 - 14.00 | AGF - Silkeborg IF |
Mandag 28.10 - 19.00 | AGF - FC København |
Søndag 3.11 - 14.00 | FCN - AGF |
Søndag 10.11 - 14.00 | AGF - SønderjyskE |
Søndag 24.11 - 18.00 | AGF - Brøndby |
Søndag 1.12 - 16.00 | Esbjerg - AGF |
Søndag 8.12 - 14.00 | AGF - Lyngby |
Søndag 15.12 - 18.00 | FC Midtjylland - AGF |
Læs mere om kampprogrammet og køb billetter nu hos AGF.dk
- Log ind eller opret en profil for at skrive kommentarer