Aleksander Jovanovic i aktion for AGF (foto: Jesper Zacho)

AGFs jerndefensiv er Superligaens bedste i foråret

AGF har kun sluppet to mål ind i de første seks Superliga-kampe i 2018, og det gør De Hvides defensiv til Superligaens stærkeste i foråret indtil nu.

Når man skal måle styrken af ethvert forsvar, er der reelt kun én parameter værd at måle på, nemlig antallet af scorede mål imod holdet. Og ser man på de seks første spillerunder i Superligaen i foråret 2018, er AGFs forsvar efter den målestok Superligaens bedste netop nu.

David Nielsens betondefensiv har nemlig kun sluppet to mål ind i foråret, og det er bedst af alle 14 hold i rækken. Aleksander Jovanovic har spillet en afgørende rolle i de få scoringer imod holdet med sine fire clean sheets, og den serbiske keeper har generelt haft en god sæson for AGF med hele 8 clean sheets i kun 20 kampe i sæsonen.

Læs også: Jovanovic, Dino og Stage på Rundens Hold

Til gengæld har AGF tilsvarende et af ligaens mest ufarlige angreb, sammen med Lyngby og Helsingør, i foråret.

Kun 3 gange er De Hvide kommet på måltavlen i foråret, men så man bl.a. 0-1 sejren mod OB i fredags, vil man vide at det med lethed kunne være blevet til flere 'GF-scoringer i år. Chancerne har været der, men effektiviteten har manglet i mange situationer.

De kun tre 'GF scoringer og fire clean sheets har betydet, at AGF har hentet 9 point af 18 mulige i foråret.

 

AGF på 7. pladsen i forårsstillingen

Det næstbedste forsvar i foråret finder man hos søndagens gæster fra AaB, som med en samlet målscore på 6-4 har sluppet næstflest mål ind i Superligaen i år.

AaB indtager en samlet 6. plads i forårsstillingen, mens AGF er på 7. pladsen, og der er på mange måder lagt op til en tæt og potentiel målfattig kamp, når Superligaens p.t. to stærkeste defensiver tørner sammen på Ceres Park på søndag.

Forum: Kamptråd: AGF - AaB

Se stillingen i Superligaen baseret på resultaterne i foråret her:

#/KlubVUTMålP
1. FC København50114 - 715
2. Brøndby42014 - 514
3. FC Midtjylland41110 - 513
4. FC Nordsjælland32111 - 611
5. SønderjyskE3124 - 510
6. AaB2316 - 49
7. AGF2313 - 29
8. Silkeborg IF2228 - 98
9. AC Horsens1416 - 67
10. OB20411 - 86
11. Hobro1235 - 65
12. Randers0332 - 133
13. Lyngby0243 - 112
14. FC Helsingør0156 - 201

 

The Jens billede

Med en sejr i sidste kamp er vi sikre på en forårs top6.

The Jens billede

Faktisk endte vi i forårstop6 med uafgjort