Forumregler

Velkommen til KSDH.dks forum, hvor vi diskuterer alt i og omkring fodboldklubben AGF. 

Vi ved, at der er mange forskellige meninger om De Hviii, og dét at være 'GF-fan, og vi ved også, at der findes forskellige måder at ytre sine meninger på.

Generelt er der højt til loftet på KSDH.dks forum, men vi beder alle om at respektere sine medfans og holde en sober og saglig tone i debatten - også selv om man ikke altid er enig med de skrevne ord i en forumtråd.

For at hjælpe den gode tone i debatten på vej, har vi udstukket en række simple regler, som vi forventer alle debattører på KSDH.dks forum overholder. Reglerne omfatter også brugen af et kommende privatbesked-system på KSDH.dk.

 

Regler for KSDH Forum og privatbeskeder

#1 - Alle holdninger og meninger som ytres på KSDH.dks forum er brugernes egne, og repræsenterer ikke nødvendigvis KSDH.dks holdninger eller værdigrundlag. Vores forum-moderatorer kan dog alligevel til enhver tid slette indlæg, og i yderste konsekvens udelukke brugere, hvis indlæg og brugerens opførsel generelt er upassende for forummet.

#2 - Indlæg og privatbeskeder må ikke indeholde krænkende, nedladende, racistisk eller diskriminerende sprogbrug eller billeder. 

#3 - Indlæg og privatbeskeder må ikke indeholde copyright-beskyttet materiale, såsom billeder eller video, uden forudgående tilladelse fra indehaver af rettighederne. Alle forummedlemmer forventes at overholde gældende lovgivning om ophavsret og copyright. Det betyder, at du ikke må benytte/dele/poste indhold (f.eks. video eller billeder) i forumindlæg, som du ikke selv ejer rettighederne til, eller har fået tilladelse til at dele/poste af indholdets retmæssige ejer. Krænker du indholdets retmæssige ejer, kan du risikere at blive stillet økonomisk til ansvar for at have brugt det copyrightede materiale.

#4 - Indlæg og privatbeskeder må ikke indeholde annoncering af salg af varer - uanset hvilke varer der er tale om - som ikke kan anses for at være privat salg og relevant for AGF-fans. Det er udelukkende KSDH.dks administratorer som afgør, om salgsannoncer er relevante på forummet.

#5 - Indlæg og privatbeskeder må ikke indeholde henvisningslink til bookmakere, casinoer, pokerrum eller andre typer spillesider med pengespil (også kendt som referral-links, affiliate-links, bonuskoder m.m.). Overtrædelse af denne regel, vil med største sandsynlighed medføre permanent udelukkelse fra KSDH.dk forum.

#6 - Det er ikke tilladt at reklamere via skrift, billeder, video etc. for egen hjemmeside eller virksomhed uden forudgående accept fra KSDH.dk.

#7 - Det første indlæg i en tråd fastlægger linjen for efterfølgende indlæg i samme tråd. Det betyder, at ønsker man at afvige markant fra emnet i tråden, bør man i stedet oprette en ny forumtråd.

#8 - Spørgsmål og kommentarer vedr. regler på forummet, eventuel udelukkelse af brugere eller andre administrative beslutninger skal/vil ikke være genstand for offentlig debat. KSDH.dk vil ikke besvare spørgsmål eller kommentarer vedr. regelsættet på forummet, men alle brugere er velkomne til at rette personlig henvendelse til administrator-gruppen via mail (kontakt@ksdh.dk), hvis der ønskes en uddybende dialog omkring regelsættet.

#9 - Forummets moderatorer har til enhver tid retten til at rette i/slette indlæg eller billeder, som ikke opfylder ovenstående regler for brug af KSDH.dks forum. Moderatorerne har også retten til at flytte tråd til en anden kategori, hvis tråden indledningsvist er postet i en forkert kategori.

#10- Det er kun tilladt at have én brugerkonto på KSDH.dk. Oprettes mere end én konto, vil det medføre lukning af alle forum-konti og udelukkelse fra forummet.

#11 - Forummet er som udgangspunkt kun for AGF-fans. Fans af andre klubber henvises til at benytte andre fora til fodbolddebat. Kun i helt særlige tilfælde vil administrator-gruppen tillade fans af andre klubber af poste på KSDH.dks forum. Det vil udelukkende være op til administratorer og moderatorer at beslutte, om et "fjendtligt indlæg" får lov at blive stående på forummet.