AGF sølvbryllup næst' år:  Hvad kan jeg kigge tilbage på?

Captain Hindsights billede

Kaptajnen husker tilbage på sin første AGF kamp på Aarhus Stadion med rigtige gode minder. Det var en smålummer efterårsdag d. 18 september, - fuglene kvidrede i kor med fremmødte AGF fans, som sang om Søren Andersen midt på Stadion Allé. Året var 1994 og en 9-årig Kaptajn var på vej til sin første AGF kamp. Modstanderen var det hedengange Ikast FS, nu massakreret og via et bestialsk og dæmonisk ægteskab med en ulv, bedre kendt som Football Club Hern... Midtjylland. Deres fans var dog ligeså ideløse, indavlede og irrelevante, som de er i dag.

 

Kaptajnen husker tydeligt "Det Hvide Brøl" (eller "Det Hvide Piv" afhængig af hvem man nu spurgte), som den officielle fanklub hed dengang. Har også ret tydelige billeder af flere "bredde" mænd i pilotjakker på kampdruk, en mand med en stor sort dildo, som blev brugt som ølkrus og generelt drenge og mænd med et smil på læben og en fadøl i hånden. Uden det skal gå hen og blive homo-erotisk, så er det nu altid lidt sjovere at la' kæresten blive hjemme og ta' afsted med gutterne. Blot en lille opfordring herfra. Men mest af alt, så husker kaptajnen den gode stemning der var blandt alle disse grupper af unge og lidt ældre mænd, og hvordan AGF var med til at samle Aarhus. På trods af et ret uinspirerende AGF-hold som tabte 2-0 på banen.

 

Kaptajnen husker endda dommeren, den legendariske Knud Erik Fisker - som i bagklogskabens skinnende og klare lys og modsat sit rygte, faktisk var en glimrende dommer. Specielt sammenlignet med nutidens, lad os sige "mindre gode" dommerstandard.

På AGF holdet husker jeg Torben Piechnik, Henrik Mortensen, Lenart Bak og en MEGET ung Martin Jørgensen som vidst nok brændte en stor chance. Ellers så husker jeg desværre ikke så meget mere fra selve kampen eller Ikast' to mål. Den gode stemning, sammenholdet og håbet/troen på at det jo kun kunne blive bedre næste gang var nok til at gøre mig forelsket i mit livs store kærlighed, AGF. Set i bagklogskabens lys er dette muligvis mit livs største fejltagelse... nogensinde... overhovedet!

 

Det er jo ikke fordi AGF just har været en god "kone" mod kaptajnen? Hvis vi prøver at forestille os og samligne mit og AGFs "forhold" med et parforhold. Så har det set nogenlunde så'n her ud:

 

Den store AGF-romance

 

Du blev forelsket, første gang du oplevede hende på den skæbenvangre efterårsdag i 1994. 

Der er ingen tvivl om, at hun engang har været utrolig lækker og kunne med hårdt arbejde helt sikkert opnå stor skønhed igen. Desuden har du jo allerede betalt flybilleten fra Rusland og blevet lidt småforelsket i tanken om hvad der kunne opnåes med lidt hårdt arbejde. Der er endda succes i starten, hun begynder at få lidt sølvtøj og 2. år inde i forholdet hjemtager hun endda et stort trofæ ovre fra København.

 

Du har selvfølgelig haft billeder af denne utrolige smukke og elegante kvinde, som potentielt kunne styre fodbold Danmark, og endda lige fået lov til at dufte til succes og det at vinde titler. Men efter to-tre år gode år på hjemmefronten, så kigger du en dag på hende, helt tæt på. Hun er desværre gået hen og blevet en mildt sagt HERRE GRIM OG FED KRAN!

 

Mest af alt, så råber hun bare op om tidligere tiders skønhed og alle forsøg på at få hende af chips/kage/slik/chokolade/cola-vognen ender i den ene fiasko efter den anden. Lige meget hvor mange forskellige psykologer, coaches, trænere og terepeuter du hyrer for at hjælpe hende, så ender det ud i flere og flere problemer.

Nu er dit livs kærlighed gået hen og blevet hende den bitre kælling, som buttfucker dig konstant, lyver overfor dig og er dig utro med dine nærmeste venner. Hun knuser konstant dit hjerte og nedbryder din mandighed. Du begynder derfor at fejre de små ting i forholdet. Som en undgået nedrykning, en anden undgået nedrykning eller en tredje undgået nedrykning på sidste spilledag. 

På et tidspunkt går det så meget ned af bakke i forholdet, at du begynder at fejre oprykningen fra den næstbedste række, som var det mesterskabet. Men stadig, så kan du sgu bare ikke slippe hende, fordi i sidste ende elsker man jo kællingen. Alt dette imens du begynder at indse hvem kællingen i forholdet virkelig er. DIG SELV!

 

Som absolut sidste redningslinie, da du ikke kan klare at se hende falde helt sammen og selv miste sidste tro og håb på hendes genvundne skønhed, så bliver der headhuntet en ny "ekspert" ind. Den succesfulse psykolog som skal rydde op i knolden på hende, kommer fra en lignende stilling lidt længere nord på, i Randers. 

(Uden at skulle gå for meget i detaljer, så ved vi vidst godt allesammen, at hvis man kan fikse knolden på en tøs fra Randers, så kan man alt.)

Det er hårdt arbejde, men Jacob Nielsen har så småt fået rettet hende på plads og fået skabt grobund for at hun endelig kan udfolde sit potentiale og blive en god kone.

Dårlige vaner forgår dog ikke så nemt, og der har været flere udsving siden. Til at hjælpe med det, har der været hentet flere coaches ind - dog uden den store succes.

Til sidst må du tage drastiske metoder i brug, du tænker derfor helt udenfor boksen og henter lige præcist det der skal til. En politisk ukorrekt havnearbejder fra Frederikshavn, som kalder en so for en so og kan give hende det hun mangler. En ordentlig røvfuld og noget disciplin.

Jeg ser frem til at fejre mit "sølvbryllup" næst' år med en pokal.