Her virker dødt? - Kan man skumme fløde på MTAC's mangel på situationsfornemmelse!

Poul Krebss billede

Som sådan ved jeg ikke hvor denne her skal addreseres - Men jeg synes personligt at dette site virker som en yderst spændene overtager for MTAC, der uden tvivl har pisset på div. fans ved at fjerne replikboksen.. Men jeg må ærligt indrømme at jeg synes det er en skam at der endnu ikke har været mere fokus på denne her side.. jeg ved at det kræver meget at få sådan et side her op at stå, men jeg er sikker på at man kan "sparke" MTAC af banen hvis der bliver lagt den rette mængde fokus på dette site - Dette kræver bare at man opildner til lidt arktivitet.. Hvad er admins tankegang i forhold til denne her side? hvad skal her ske? 

Poul Krebss billede

Ooog kan dog godt se at jeg har smidt dette indlæg under den forkerte fane, bare lige for en god ordens skyld, håber dog vi kan lade den blive her, og skabe debat :D

Jønnes billede

Nu kender jeg ikke årsagen til at Mtac har fjernet replikboksen.

Personligt kommer jeg ikke til at savne den, da jeg ikke er stor fan af den. Synes det er en underlig måde at debattere på.

Og ja forum her er ikke så livligt endnu, men jeg tænker det langsomt vil få mere aktivitet efterhånden som folk lærer siden at kende.

Folk der bare har brug for at komme af med noget gjalde vil dog nok til enhver tid bruge kommentarsporet på diverse AGF nyheder på Facebook fremfor at bruge et forum.

KSDH.dks billede

Hej Poul,

Tak for dit spørgsmål.

KSDH.dk blev startet som et hobbyprojekt i 2016. Siden er ejet af uafhængige AGF-fans, som driver siden på hobbyniveau. Mere info herom følger snart på en kommende "Om KSDH.dk" side.

Omkring vores tankegang i forhold til KSDH.dk, kan vi dog sige, at vi startede siden som et ambitiøst hobbyprojekt. Idéen var/er at skabe en moderne platform for AGF fans på nettet med fokus på AGF nyheder, debat omkring klubben og fanscenen og anden 'GF-lir i hverdagen. 

Siden starten i 2016 har vi primært lavet opdateringer på de sociale medier med billeder og stemningsvideoer fra tribunerne under AGFs kampe. Sideløbende har vi arbejdet, i weekender og ferier, på at gøre KSDH.dk hjemmesiden færdig til en "Trin 1-lancering". Den kom d. 27. februar 2018, hvor vi åbnede nyhedsproduktionen, og slog dørene op for dette forum, så vi kan få testet dets funktionalitet af rigtige forummedlemmer.

Siden er altså kort sagt under udvikling, og vil blive udvidet løbende og kontinuerligt. I den forbindelse er vi meget lydhør overfor feedback og ønsker fra jer, brugerne, til nyt indhold og nye funktioner på siden.

Ønsker man ydermere at bidrage til KSDH.dks udvikling i den kommende tid, enten som nyhedsskribent, blogger eller med indhold til vores Sociale Medier-platforme, er man selvfølgelig velkommen til at kontakte os.

/KSDH

KSDH.dks billede

Svar til Jønne i indlæg #3

Og ja forum her er ikke så livligt endnu, men jeg tænker det langsomt vil få mere aktivitet efterhånden som folk lærer siden at kende.

 

Blot til information kan vi afsløre, at der er 45 personer som har oprettet en forumprofil i den seneste uges tid. Forummet læses også af flere hundrede personer om dagen, selv om der ikke sker det store her i starten. Så hvis man har noget på hjertet, er publikummet til stede :)

The Jens billede

En replikboks giver liv på en side. Men der skal være mods på ellers ender den som på mtac, hvor niveauet var næsten nede på nationen. Brugere der “kastede op” på hinanden på skift og personlige hetzkampagner

KSDH.dks billede

Svar til The Jen i indlæg #6

En replikboks giver liv på en side. Men der skal være mods på ellers ender den som på mtac, hvor niveauet var næsten nede på nationen. Brugere der “kastede op” på hinanden på skift og personlige hetzkampagner

 

Vi har også vurderet, at mens en chat box kan være et glimrende aktiv for siden, så kræver det en vis mængde supervision, og de ressourcer har vi desværre ikke p.t. Har vi en dag et (nogenlunde) aktivt KSDH Forum, med én eller flere frivillige moderatorer, kan vi måske se på muligheden for at indføre en chat-funktion på siden, hvis efterspørgslen er stor nok.

Indtil videre har vi også åbnet for muligheden for at kommentere på nyheder, hvis man er logget ind på sin KSDH-profil. På forsiden af KSDH fremgår antallet af kommentarer ud for hver enkelt nyhed, så man nemt kan se, om der er gang i debatten/kommentarerne under nyheden.

Samtidigt kan man selvfølgelig også kommentere på nyhederne i kommentarsporet, når de deles på Facebook.

Captain Hindsights billede

Personligt er jeg imod en chatbokse, selvom der skulle være nok aktivitet og frivillige moderatorer til at udfylde rollen. Generelt er en chatboks til oneliners og små hurtige bemærkninger - i den grad noget vi som fans så på MTAC. Den form for "liv" er jeg gerne foruden her på KSDH.dk

Hvis vi som fans og debatører skal prøve at opretholde bare en nogenlunde høj standard, så synes jeg vi skal køre hårdt mod intetsigende indlæg og oneliners. Det er der trods alt plads til på KSDHs facebook-kommentarer.Nu er det jo let for mig at sidde og være bagklog om nogle måneder, men hvis KSDH fortsætter sin vækst efter MTAC-hulrummet, så går der ikke længe inden det vælter ind med små børn fra bold.dk-generationen. Har i som site en plan for dem? Kan vi banne dem hurtigt og smertefrit.

KSDH.dks billede

Svar til Captain Hindsight i indlæg #8

så går der ikke længe inden det vælter ind med små børn fra bold.dk-generationen. Har i som site en plan for dem? Kan vi banne dem hurtigt og smertefrit.

Lad os lige slå koldt vand i blodet, og lade os krydse den bro, når/hvis vi kommer til den. :)

Vi har selvfølgelig mulighed for at banne folk fra forum, men som udgangspunkt skal her være plads til alle, som overholder forumreglerne.

The Jens billede

Jeg tror desværre ikke det er små børn. Det er jeg faktisk helt sikker på at det ikke er. Derfor kræver det moderatorkræfter at have chatboks 

PS nu er mtac for øvrigt gået helt i sort.