AGF Historie siden 1880

AGF historie er lang og fyldt med op- og nedture. De største opture tæller selvfølgelig fem danske mesterskaber i fodbold og ni pokaltitler, mens nedturene i moderne tid byder på tre nedrykninger fra landets bedste række. Læs mere om AGFs historie fra 1880 og frem til i dag i denne detaljerede gennemgang af historien bag De Hviiie fra Fredensvang.

 

Stiftelsen af Aarhus Gymnastikforening i 1880

Aarhus Gymnastikforening, eller som vi alle kender det idag, AGF - blev en realitet i det hedengange år 1880.

En af ildsjældende bag stiftelsen af AGF er den oftest fremhævet Christian Christensen, dengang en blot 19-årig kolonialkommis og aktiv gymnast. Der står dog en række af andre betydningsfulde unge herrer bag stiftelsen af AGF, hovedsagligt fra handels- og kontorbranchen, alle med et stort ønske om at have en idrætsforening i Aarhus.

Med kommis Christian Christensen i spidsen henvendte gruppen sig til den prominente Kaptajn Ferdinand Baumann, med en opfordring om at han ville stå i spidsen for deres nye forening. Kaptajn og senere Generalmajor Kaptajn C.H.F.R. Baumann var på dette tidspunkt stabschef ved Fodfolkskasernen og kendt som krigshelt fra blandt andet slaget ved dybbøl.

Baumann var i Aarhus gymnastiklærer på katedralskolen, byrådsmedlem og medlem af skolekommisionen. I de østjyske historiebøger står der nedskrevet, at ca. 30 yderst velklædte unge herrer fra det aarhusianske borgerskab, samledes til stiftende generalforsamling, tidligt kl. 09:00 søndag morgen d. 26. september 1880. Det var på denne generalforsamling for mere end 135 år siden, at man her besluttede at foreningens navn skulle være Aarhus Gymnastikforening af 1880.

Kaptajn C.H.F.R Baumann havde accepteret opfordringen fra ildsjælene bag og blev valgt som AGF's første hovedformand, fungerende fra 26. september 1880 til 31. oktober 1883, hvor han efterfølgende blev udnævnt som AGF's første æresmedlem. Af andre prominente navne fra det aarhusianske borgerskab, var der tilstede Chr. Nielsen, C.R. Byberg, E. Floor, O. Dewsen, J. Philipson, N. Pommerincke og A. Hvilsted.

AGF's første bestyrelse ser efter generalforsamlingen således ud: Kaptajn Baumann (formand) Grosserer Carl Bertelsen, Købmand Axel Schmidt, Papirhandler C. Poulsen og Cand. Jur. Sagførerfuldmægtig Anchersen.

Som navnet antyder, var gymnastikken foreningens fokusområde og omdrejningspunkt fra starten af. Kun to andre discipliner var på programmet, fægtning og hugning. Foreningens formål skulle være "at fremme og udvikle færdighed i legemsøvelser og våbenbrug blandt sine medlemmer".

AGF betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede AGF sit formål, målet var nu at udbrede idræt til hele byens befolkning. Og man ændrede sit overordnede mål til: "at virke for gymnastikkens og andre legemsøvelsers udbredelse til så vide kredse som muligt ". Dette betød blandt andet at AGF i 1896 tog atletik på programmet, denne gang på initiativ og opfordring af Sergent J.C. Jensen i sammenråd med H.M Lind, som desuden også var initiativtageren og ildsjælen bag flere nye afdelinger blot nogle år frem i tiden.Efter at have fejret 20 års jubilæum som forening med forholdsvis succes, tog det for alvor fart for det nye østjyske idrætsflagskib i starten af det 20'ende århundred. AGF var ikke længere blot for byens borgerlige, men med indførselen af atletik allerede 5 år forinden, havde man taget et kæmpe skridt mod at omfavne og udbrede idrætten til hele byens befolkning, rig såvel som fattig. Man var allerede dengang blevet et hele byens hold.

I 1902 blev svømning, damegymnastik og på forsøgsvis fodbold optaget på programmet.

 

AGF Fodbold stiftes i 1902

Oprettelsen af en fodboldafdeling blev officielt en realitet d. 19. Juni i sommeren 1902 med Kaptajn G. Ulrich som leder, og det fra denne dag at AGF's fodboldhistorie daterer sig. Det er dog reelt allerede i foråret 1902 at AGF med H. M Lind som initiativtager og ildsjæl skubber på for oprettelse af en fodboldafdeling. H. M Lind var derfor yderst velforberedt inden fodboldafdelingen blev oprettet og havde allerede en af frontmændende på plads.

Den tilflyttede københavnersnude Axel Bang blev hvervet direkte af H.M Lind samme dag det officielt blev besluttet at man vil indfører fodbold som sportsgren i Aarhus Gymnastikforening af 1880. Københavneren som havde en fortid i AB og efter datidens forhold, en fortrinlig boldbehandling, skulle vise sig at blive uvurderlig for fodbolden i AGF de første svære år i opbygningsfasen. Han var manden der fik ansvaret for at træne nogle unge gymnaster som havde meldt sig frivilligt for at prøve krafter med sporten og spillet som allerede var yderst populært i hovedstadsområdet og provinsen.

De unge gymnaster havde også hørt de inspirerende historier fra England, som allerede på dette tidspunkt i historien samlede hundredetusindevis af tilskuere til kampene i deres 1. Division. Hans opgave var i første omgang at prøve at gøre 12 unge motiverede gymnaster til fodboldspillere. Dog havde Axel Bang fra starten af ikke særligt gode odds for succes med AGF's elendige træningsforhold.

 

AGFs første hjemmebane

Byens hold var blevet tildelt Galgebakken, hvor man i gamle dage havde halshugget, pisket og hængt kriminelle og landsforræddere, som holdets første hjemmebane og træningsanlæg.

På dette tidspunkt i historien blev Galgebakken dog brugt som Infanteriets Eksercerplads. Man fik desuden tildelt et omklædningsrum i bøssemager Nissens kulkælder. Til de lokalt kendte eller geografi interesserede, er det idag beliggende hvor Stenomusset og Høegh-Guldbergs Gade ligger.

Faciliteterne var kort sagt ikke alt for gode, blandt andet skrånede "Fodboldbanen" kraftigt fra den ene side mod den anden og underlaget var desuden yderst bakket og ujævnt. De Jyske Alper skulle eftersigende have været bedre og mere præcist beskrivende om banens tilstand.

Holdet bestod af 13 unge spillere, som man havde hvervet fra gymnastikafdelingen, og da man senere på året d. 2. november spillede sin første kamp, et lokalt derby mod Aarhus Idrætsklub Olympia, tabte man desværre 2-5. Til historien hører det sig at AGF spillerne alle mødte op i gummisko mod de mere rutinerede og erfarne Olympia spillere, som alle var i fuldt fodboldudstyr og støvler.

De unge AGF'ere tog dog hurtigt ved lære og anskaffede deres egne fodboldstøvler. Da man senere samme måned udfordrede Olympia til en revanche kamp blev resultatet igen 5-2, dog med AGF'erne som sejrherrer.

AGF bestod i 1902 af følgende spillere: Rasmus Andersen, Sigurd Andersen, J. M. Andsersen, Rasmus Aagard, Axel Bang, H. A. Dal, C. O. Gravenhorst, Harald Jensen, V. Juhl, Jul. Laursen, Chr. Leipziger, H. M. Lind, Jørgen Lassen, H. Madsen, Aage Schmidt og Alfred Thorsen.

 

Vokseværk og vinderkultur

Allerede de efterfølgende år, blev AGF en dominerende faktor i først aarhusiansk og senere hen jysk fodbold. Klubben indmeldte sig i 1906 Jysk Boldsspils Union (JBU) og allerede i sæsonen 1907/08 vandt AGF sit første jyske mesterskab, der indtil da udelukkende havde været vundet af holdene fra Aalborg.

Man fulgte op med endnu et jysk mesterskab i 1908/09-sæsonen. AGF vandt desuden også den årlige Landsudstilling turnering samme år, hvor man slog Ringkøbing på Marselisborg Skole tæt ved Tivoli Friheden. Med denne succes på banen, bakkede bestyrelsen op og investerede i nye faciliteter, man flyttede derfor i 1911 ind i eget klubhus og egne baner på Dalgas Avenue, hvor ASA Aarhus idag har overtaget faciliteterne.

I 1913 indførte man ungdomsfodbold i AGF og begyndte hermed at så kimen til fremtidens hold. Under 1. verdenskrig vandt AGFs bedste fodboldhold ikke noget af værdi, og vi skal helt frem til 1919, før AGF kan fejre sit tredje jysk mesterskab.

Holdet som hjemtog AGF's tredje jyske mesterskab bestod af følgende:

Bagest fra venstre: Forsberg, Georg Petersen, Johannes Langgaard, Ch. Ansbjerg, Knud Theide, A.G. Pettersson, Hjalmar Stylsvig, Harald Langgaard, P.K. Gundlev, Johannes Højriis, Harald Theide og som reserve Aksel Have.

 

Den første nationale succes

Igen blev der fulgt op fra bestyrelsens side, og i 1920 blev Aarhus Stadion indviet. AGF var nu klar til at indtage hele fodbolddanmark med storm mente man i Aarhus. Året efter i 1921 vinder man sikkert det jyske mesterskab for fjerde gang, samt provinsmesterskabet. Desværre for de hviii'e, taber holdet den endelig finale om Danmarks mesterskabet i et tæt 2-1 nederlag til Frem. Finalen er desuden første gang AGF bruger de ikoniske blå og hvide farver, med hvid trøje og marineblå shorts. Indtil da har man spillet i stribede trøjer i grønne og hvide skiftende farver.

1920'erne var overordnet set, et godt årti for de hviii'e, som oplevede stor succes den første halvdel af årtiet, med 4 jyske 3 provins mesterskaber i 1921-, 22, 23 og 25. Drømmen om det danske mesterskab blev dog ved med at svigte byens hold, som led yderligere finalenederlag til blandt andre AB og KB. Skæbnen ville at der skulle gå mere end 25 år, før et københavnsk hold ikke blev dansk mester. Man stillede sig derimod til takke med en bronze- og tre sølv medaljer. Det stærke jyske mesterhold, som vandt mesterskabet i 1925 med en 3-1 sejr over Randers Freja i den afgørende kamp, bestod af:

Bagest fra venstre: Folmer Rasmussen, Søren Jensen, Haldur Lasthein, Jens V. Jensen, Valdemar Bodilsen, Knud Theide, Kaj Andersen, Thorkild Jørgensen, Carl Voigt, P.K. Gundlev og Johannes Bodilsen.

 

Fankultur og første aways

Selvom den sidste halvdel af årtiet ikke bød på nævneværdige titler, var der flere lyspunkter. Da AGF spillede om provinsmesterskabet på Fyn var der 400 tilrejsende Aarhusianere med som overværede De Hviiie's 4-1 sejr over B1901. Fankulturen i Danmak med AGF som altid værende de bedste var født.

1925 var også året hvor den første landskamp blev spillet på Aarhus stadion. Haldur Lasthein og Knud Theide var udtaget til kampen mod Finland, men sidstnævnte måtte desværre melde afbud grundet et brækket ribben og håndled, som han fik i en kamp ugen forinden. Dermed blev Haldur Lasthein den første AGF’er til at repræsentere Danmark.

Selve kampen blev spillet i silene regn foran godt 6000 aarhusianere, som kunne se KB-målmanden Poul Graae droppe to gange i sidste tredjedel af 1. halvleg. Dette efter at Danmark ellers planmæssigt var kommet foran 1-0 på et selvmål af finnerne efter et kvarters spil. Istedet gik man til pause bagud 3-1.

Med to mål af BK Frem legenden Pauli Jørgensen, reddede man lidt af æren i 2. halvleg og kampen sluttede 3-3. Der skulle gå 22 år før Aarhus igen afholdte en fodboldlandskamp.

 

Rivaliseringen med København

Da man i 1927 for første gang opretter den landsdækkende Danmarksturnering i fodbold, er det med AGF som deltager.

Senere samme år, efter flere mislykkedes forsøg på at få de engelske fodbold giganter Arsenal til byen, blev engelske Middlesborough det første fuldtids professionelle fodboldhold som gæstede Aarhus Stadion, en kamp som AGF tabte 6-2. Trods resultatet udtalte flere af de engelske proffer efter kampen at de var overraskede over hvor gode AGF var, da flere københavnere havde fortalt dem at fodbolden i Aarhus var yderst horribel.

Vi kan hermed med historisk fakta dokumentere at det var Københavnersnuderne som startede. AGF fans had til sjællandske klubber og impulsive arrige udbrud når vi ser en falsk hvid FCK eller pisgul brøndby trøje er derfor velbegrundede og kan alle tilskrives dette øjeblik i historien.

I 1929 placeres AGF i oprykningsserien, den næstbedste række i Danmarkturneringen. Man satser på oprykning året efter og fra bestyrelsens side vil man bygge AGF op til fremtiden. Planerne om nye træningsfaciliteter er første gang oppe at vende og opbygningen for en bedre fremtid og storhed er begyndt.

 

Fra Dalgas Avenue til Viby J

AGF rykker planmæssigt op i mesterskabsserien i 1931 og bruger den efterfølgende sæson på at stabilisere sig i serien. To år senere i 1933 slutter AGF lidt overraskende på en 3. plads og vinder dermed bronzemedaljer. De unge juniorer bliver desuden danske mestre for første gang samme år.

De flotte bronzemedaljer bliver efterfulgt af AGF's 7'ende jyske mesterskab i 1934 og endnu et og klubbens 8'ende mesterskab året efter i 1935.

Endnu engang følger bestyrelsen op med de planer, som allerede var oppe at vende flere år tidligere - nye træningsfaciliteter. Denne gang har man dog opbakning fra byrådet, og AGF køber senere samme år fjorten tønder land i Viby, klubbens nuværende baneanlæg i Fredensvang.

Bagerst fra venstre: P.E. Overgaard, Bankkasserer Overgaard, O. Laugesen, Carl Lundsteen, Leo Christensen, A. Kaiser, Agner Petersen, K.E. Johansen, Hugo Nielsen, Knud Andersen. Foran: K. Sjørup, Axel Daniel Nielsen og Anker Andersen.

 

Fredensvang indvies i 1940

I 1936 blev AGF et af kun tre jyske hold i den nye danmarksturnering, der for første gang skulle afvikles som en dobbeltturnering, hvor man skulle spille mod alle hold både ude og hjemme. I disse år er spillet på banen ikke prangende og bedste resultat er en 7. plads.

Dog er arbejdet med klubbens nye træningsanlæg næsten færdigt og indvielsen af Fredensvang er en realitet i 1940. Året efter tog man også banerne i brug og lige siden har AGF været De Hvii'e fra Fredensvang.

De bedre træningsforhold gav udslag på banen og allerede i 1943 tog AGF sig af 3. pladsen i Danmarksturneringen og dette flotte resultat blev fulgt op af klubbens 9'ende jyske mesterskab året efter i 1944. I 1945 er De Hviii'e igen lige ved og næsten, da AGF i finalen skal ud i opkamp mod AB, som vi desværre taber 3-2 og endnu engang må vi aarhusianerne tage sig til takke med en sølvmedalje.

Holdet fra 1945 bestod af følgende: Fra venstre: Per Knudsen, Verner Mikkelsen, Ove Rohde, Tage Sørensen, Orla Bech, Edmund Sørensen, Harry Jensen, Erik Kuld Jensen, Svend Harder, Aage Rou Jensen og Johan Madsen.

 

Total jysk dominans

I 1946 efter vinder AGF for 10. gang det jyske mesterskab med en række af spillerne fra sølvholdet anno 1945. De efterfølgende to år var dog plaget af skuffende resultater, og det er først i 1949 man igen viser god form, da klubben vinder en bronzemedalje.

De flotte bronzemedaljer blev fulgt op af endnu et sæt bronzemedaljer i Danmarksturneringen året efter. AGF vandt yderligere også klubbens 11. jyske mesterskab samme år i 1950, desuden sidste gang dette mesterskab blev afholdt for elitehold.

JBU arrangerede helt frem til 1967 flere kampe hvor lokalunionerne spillede mod hinanden i udvalgte hold, dog også flere kampe mod udenlandske hold, som spillede mod udvalgte spillere fra unionens respektive hold. Blandt andet var Juventus og Manchester United på besøg i 1950'erne. AGF var repræsenteret i hver eneste kamp, og så vidt det er registreret, har ingen andre jyder spillet flere kampe på JBU’s udvalgte hold end Aage Rou Jensen, der som oftest var anfører, samt Jørgen Olesen.